Ejerforeningen Åparken omfatter 120 ejerlejligheder i Odder, smukt beliggende ved Odder å og ikke langt fra Odders bymidte. Der er både 2-, 3- og 4-værelses lejligheder i boligkomplekset, der er bygget i gule sten i 1960'erne. Ejerforeningen stiller bl.a. vaskerier, legepladser og en grillplads til rådighed for beboerne, og til hver lejlighed hører en kælder. Til nogle af lejlighederne er der desuden carport.
Komplekset ligger tæt på stoppestedet Rude Havvej på letbanen til Aarhus og videre til Skejby, og for enden af Parkvej har bus 100 til Aarhus og Hornslet et stop. Både toget og bussen kører i dagtimerne to gange i timen.